rotator title At være skytte er meget mere end en sport – du opnår mentale færdigheder, skærper dine sanser får selvindsigt og styrke til hverdagen. Bliv en del af fællesskabet - bliv skytte!
MOBIL VERSION TA' TESTEN NU
title
For at ramme plet skal man kunne mere end at tage sigte. Der kræves også engagement, viljestyrke – og frem for alt tålmodighed.

Når du kniber det ene øje i, strammer grebet om kolben og lægger an til skud…så må du bare tømme hovedet. Timerne foran skydeskiven kan ikke løse dine problemer Men de kan tvinge dig til at glemme dem for en tid – hvis du vil ramme noget! Og bagefter er du tanket op med ny energi til at angribe livets udfordringer.

Personlig udvikling og gode oplevelser
At være skytte er en sportsgren og fritidsinteresse, som kan give dig mange positive oplevelser og sociale kontakter på skydebanen.

Men det er også en genvej til personlig udvikling. Egenskaber som koncentration, målrettethed og engagement er nødvendige for at skabe resultater. Disse og en række andre egenskaber gennemgår en naturlig udvikling, når man er skytte.

Ram plet i hverdagen
Skyttesporten giver derfor både en oase fra dagligdagens genvordigheder - og færdigheder til at tackle dem. Samtidig vægtes det sociale meget højt i skytteforeningerne, hvor medlemmerne er både mænd og kvinder i alle aldre. Af samme grund ses det ofte, at hele familien dyrker skyttesporten side om side.

Om Skytterne
I 1861 organiserede de danske skytter sig og skabte landets ældste idrætsorganisation, DGI Skydning. Der er i dag 770 skytteforeninger med tæt på 70.000 skytter i Danmark – mænd og kvinder i alle aldre. Skyttesporten er en moderne breddeidræt for hele familien, hvor fællesskab dyrkes side om side med den målrettede træning.

Find din lokale skytteforening her
videos
GÅ TIL
MOBIL VERSION
Skydning handler om mere end blot at trykke på aftrækkeren. Køn, alder, personlighed – og ønsker – har betydning for, hvilket våben der passer bedst til dig.
male female
Ansvarlighed
Et skydevåben er altid farligt, hvis det ikke håndteres korrekt. Derfor slækker en skytte aldrig på sin ansvarlighed, og det gælder både hans egen og klubkammeraternes opførsel.
Beslutsomhed
Handlekraft og beslutsomhed er afgørende for en vellykket træning som skytte. Beslutninger skal træffes konsekvent, afbalanceret og på en basis af viden og selvtillid
Engagement
I en skytteforening engagerer man sig både i hinanden og i sine individuelle udfoldelser. Indlevelse er forudsætningen for at blive sikker på aftrækkeren, og det løfter samtidig klublivet til mere end bare en sport
Evnen til at abstrahere
Når du fokuserer på sigtekornet og målskiven, kan det ikke nytte at tænke på, om du fik sat p-skiven. Alle andre begivenheder sættes i baggrunden, så du kan koncentrere dig fuldt ud om målet
Evnen til at selektere
Målrettet træning kræver svære valg. Valg i privatlivet så vel som i konkurrence. Kun de væsentligste ting skal med i overvejelserne lige NU. Dine øvrige pligter fokuserer du på bagefter.
Fokus
Fokus handler både om at have et skarpt blik for målskiven, når du strammer pegefingeren om aftrækkeren, og om at koncentrere dig om din træning generelt. Når du er i situationen, han den din fulde opmærksomhed
Fornuft
Ingen går ind i en situation med et ønske om, at det skal gå galt. Ved at bruge sin sunde fornuft reducerer man risikoen for ulykker og forbiere til et minimum, før en hændelse finder sted.
Fællesskab
En skytteforening er et fællesskab, hvor man både styrker hinandens færdigheder med våbnet og socialt. Det giver styrke i hverdagen, når du indgår i et stærkt fællesskab, som samtidig styrker dine evner.
Koncentration
Skyttens fineste færdighed er evnen til at koncentrere sig. Om det enkelte mål i sigtekornet såvel som en hel aftens træning. Eller i det hele taget om den opgave, du er i gang med lige nu.
Konkurrence
Kun ved at måle dig med andre mennesker kan du vide, om du bliver bedre. Skydning er en sport, hvor du altid kan konkurrere, uanset om det er en almindelig tirsdag aften eller et landsdækkende stævne.
Indsigt
Hvis du ikke forstår dig selv, kan du aldrig blive bedre. Hvis du ikke forstår våbnet og skydningens væsen, kommer du ikke tættere på målskiven. Du lærer at forstå både dine tekniske og dine mentale styrker eller svagheder.
Mental styrke
Alle kan ramme forbi skiven en enkelt gang. Den reelle styrke kommer til udtryk i det næste skud. Skydning kræver og udvikler din mentale styrke, så du kan lægge afstand til nederlag og udnytte de styrker, du ved du besidder.
Målrettethed
Uden at have et mål når du ingen steder. Heller ikke i din hverdag. I skydning opdyrker du evnen til at sætte et mål og forfølge det uden svinkeærinder. At have en ambition og føre den ud i livet.
Nærvær
Du skal være til stede i det, du laver, hvis det skal give udbytte. Det gælder foran målskiven, og det gælder i forholdet til andre mennesker – både i klubben og ude i det pulserende hverdagsliv.
Præcision
Du skal kunne sigte, og du skal kunne ramme. ”I nærheden” er ikke godt nok. En skytte har nøjagtige mål og præcise målsætninger. Pletskud har ikke nogen margin – de sidder samme sted hver gang.
Sikkerhed
Du skal være sikker på hånden, men også sikker i alle dine handlinger omkring et våben. I skydning kan du aldrig tage en uoverlagt chance, fordi sikkerheden er vigtigere end ethvert resultat eller pletskud.
Tålmodighed
Selvom nogle har mere medfødt talent end andre, er der ingen smutvej til dygtighed og mesterlighed. Træning skal planlægges og følges samvittighedsfuldt, og skuddet skal først tages, når det sidder i plet.
Vedholdenhed
Øvelse gør ikke altid til mester. Men det gør dig altid bedre. Og bedre endnu. I skydning bliver du aldrig perfekt, for der er altid mulighed for at blive lidt mere præcis og sikker. Altid et mål mere, som kan nås.
Viljestyrke
Du rammer ikke hver gang, og nogle gange skyder du måske langt forbi. Men når du bliver ved at øve, ender du med at blive bedre og opfylde dine mål. Det kan kræve ofre og viljestyrke, men så er det til gengæld også besværet værd.

Luftpistol– Kaliber 4,5 mmAffyres ved hjælp af komprimeret luft eller CO2. Til stående skydning på 15 meter

Standard pistol– Kaliber .22Halvautomatisk. Til stående skydning på 15 meter, 25 meter og terræn.

Grovpistol– Kaliber .22 -9,65 mmHalvautomatisk. Til stående skydning på 25 meter og terræn.

Luftriffel– Kaliber 4,5 mmAffyres ved hjælp af komprimeret luft eller CO2. Til stående skydning over 10 meter imod statisk eller bevægeligt mål.

Salonriffel– Kaliber .22Til skydning på 15 meter eller 50 meter; liggende, stående og knælende.

Langdistanceriffel– Kaliber 6,5-7,62 mm, repeter.Halvautomatisk. Til skydning på 200 meter, 300 meter og terræn; liggende, stående og knælende.

Denne test giver ikke noget match. Prøv at skifte våben eller vælge en anden af dine personlige styrker, når du tager testen igen.

Bliv kontaktet ...